Hestehaven II i Gilleleje. Rækkehusbebyggelse tæt på centrum.

Nyere ejendom til familier samt borgere med særlige behov.

Afdeling 210 - Hestehaven II i Gilleleje

Hestehaven II består af rækkehusbebyggelse i ét og to plan, der indeholder 28 boliger med 2, 3 og 4 værelser. Ejendommen er opført i 2003 og fremstår moderne med karakteristiske gule tage og separate haver til alle boliger i stueplan.

Afdelingen er særlig velegnet ældre borgerer eller personer med handicap. Flere lejligheder er således udstyret med trinløse døre og skydedøre, der letter dagligdagen for folk med bl.a. gangbesvær og andre skavanker. Bebyggelsen er dog også attraktiv for familier med børn i alle aldre. Omgivelserne byder på masser af grønne områder til leg og boldspil, og på den anden side af nabobebyggelsen ligger Gilbjerg Skolen blot et par 100 meter væk.

Hestehaven II ligger syd for Gilleleje centrum ikke langt fra åbne marker, men har man brug for at udnytte byens tilbud, er der også kort vej til både supermarkeder og butiksstrøg. Et særligt udflugtsmål er Gilleleje Havn, hvor fiskehandleren og restauranter lokker med attraktive delikatesser til sultne ”gil’lejere”.

 

Afd. 210, Hestehaven II hjemmeside. Klik her!