Televænget II-III på Amager. Renoverede boliger tæt på Metroen.

Boligafdeling under forandring i centrum af Amager

Afdeling 140 - Televænget II-III på Amager

Afdelingen består af fire blokke, der danner ramme omkring 178 familieboliger på 2-4 værelser. Bygningerne er opført over to omgange, den første del i 1982 og den resterende fire år senere i 1986.

Nøjagtig som hos naboerne i Televænget har Televænget II-III i disse år gennemgået en større renovering, der bl.a. inkluderer montering af nye energivinduer og badeværelser i samtlige lejemål. Samtidig har afdelingen investeret et millionbeløb i en ny bredbåndsløsning, så beboerne frit kan vælge tv-pakker efter ønske og ikke længere har brug for privat parabol. Fællesarealerne i gården bliver også renoveret med nye faciliteter, og mod Røsågade ser hele afdelingen frem til opførslen af Kornblomstparken, der fra ca. 2018 vil blive et nyt rekreativt samlingspunkt for hele kvarteret.

Afdelingens centrale beliggenhed gør det nemt at udnytte bydelens mange tilbud. Indkøb er hurtigt overstået på Amagerbrogade eller i Amager Centret, og har man brug for at blive fragtet videre, kører der både Metro og busser i området.

Afd. 140, Televænget II & III hjemmeside. Klik her!