Røgeritoften på Amager. Tæt på Amager Fælled.

Blandede lejeboliger med hyggelige fællesarealer.

Afdeling 112 - Røgeritoften på Amager

Røgeritoften er en mindre boligafdeling med 51 lejligheder, fordelt på tre boligblokke. Navnet stammer fra et røgeri, der i tidernes morgen havde til huse på grunden. I 1978 opførtes de eksisterende bygninger med 1-4 værelseslejligheder.

Boligerne er velindrettede med en del individuelle moderniseringer og meget lidt spildplads. Lejerne i de to af boligblokkene råder over store, halvt overdækkede terrasser på ca. 10 m2, og i 2015 fik alle boliger adgang til egen altan. Afdelingen har ligeledes vedtaget, at der skal installeres nye badeværelser i alle boliger i løbet af 2017.

Røgeritoften har adgang til et hyggeligt fællesareal med ny beplantning og nyere legeredskaber. Arealet deles med nabobebyggelsen, og er afskærmet med et aflåst hegn ud til Hørhusvej. Bevæger man sig uden for hegnet, er der ikke langt til de store, rekreative områder på Amager Fælled, til den populære Peder Lykke Skole for enden af Brydes Alle og Metroen ved DR Byen.

Afd. 112, Røgeritoften hjemmeside. Klik her!