Nivåhøj I i Fredensborg. Tæt på kystbanen og rekreative områder

Større afdeling med store planer

Afdeling 101 - Nivåhøj I

Nivåhøj I er en af Boligforeningen VIBOs største afdelinger med 384 lejligheder, fordelt på 13 boligblokke og 37 opgange. Langt de fleste af boligerne indeholder 3 store værelser, men der findes også 1, 2 og 4-værelseslejligheder i størrelser fra 27 til 104 kvadratmeter. Alle boliger har egen altan eller udgang til privat forhave.

Nivåhøj I har de senere år fået renoveret væsentlige dele af bygningerne, bl.a. taget, vinduerne, altandørene og samtlige badeværelser, der vender ud mod gavlene. 

Afdelingen gør meget ud af at opfylde alle beboernes ønsker, så derfor findes der ikke kun selskabslokaler i bygningerne, men også et særligt rum, der er indrettet som moske. Indkøb er hurtigt ordnet i Nivå Centeret, der ligger lige over for bebyggelsen, og vil man til hovedstaden, kører Kystbanen flere gange i timen fra Nivå Station.

Afd. 101, Nivåhøj I hjemmeside. Klik her!