» Til alle med pels og fjerdragt: Husdyr er velkomne i VIBO
De allerfleste afdelinger accepterer minimum et husdyr pr. lejemål.

Familiens bedste ven
Det er tilladt at holde hund eller kat i de allerfleste afdelinger i VIBO. For en sikkerheds skyld bør du naturligvis undersøge, om det er tilfældet i den afdeling, der er relevant for dig. Bestemmelserne finder du i beskrivelsen, når du søger bolig her på siden, eller på afdelingens egen hjemmeside (se sidemenu).
Holder du hund eller kat, skal du altid huske at søge om husdyrtilladelse hos VIBO. Med din ansøgning hjælper du med at holde styr på, hvor mange og hvilke typer husdyr, der er i afdelingen. På den måde sikrer vi, alle føler sig trygge og velkomne i afdelingen.
Send det udfyldte skema til VIBOs hovedadresse mærket ”Husdyrtilladelse” eller direkte til vibo@vibo.dk.