Rosenalle i Skævinge. Ældreboliger tæt på indkøb og transport.
Rækkehusboliger i gåafstand fra Skævinge bymidte
Afdeling 306 R - Rosenalle i Skævinge
Rosen Alle består af 15 ældreboliger med 2 værelser. Rækkehusene er opført i 1990 og byder på funktionelle boliger med fokus på praktiske detaljer og en rummelig planløsning.
Til hver bolig hører der et udhus samt en lille haveterrasse, der vender ud til et grønt fællesområde, som strækker sig hele vejen rundt om den hesteskoformede bebyggelse. I midten er der plads til beboernes biler på en lille parkeringsplads.
Rosen Alle ligger få hundrede meter fra Skævinge st. og lokalbanen, der sikrer hurtig forbindelse til de to store nabobyer, Hillerød og Frederiksværk. På den anden side af perronen starter Skævinge bymidte med butikker og supermarked.