Parkvej. Ældreboliger med central beliggenhed.

Mindre afdeling i hyggeligt villakvarter.

Afdeling 265 - Parkvej i Gilleleje

Parkvej er opført i 1987 som blandet rækkehusbebyggelse med 12 mindre ældreboliger på 2 og 3 værelser. Hver bolig har adgang til eget havestykke samt et lille skur til opmagasinering. Beboerne lægger stor energi i at vedligeholde ejendommen, som derfor får malet badeværelser hvert fjerde år, og som i 2014 har fået lagt nye fliser. I 2006 fik alle husene i afdelingen desuden renoveret tag.

Vil man ned og spadsere på havnen eller bade i Kattegat, kan man vandre til vandkanten på 10 minutter, og vil man længere mod syd til Hillerød eller København, kører lokalbanen bogstavelig talt i baghaven.