» Ny initiativ- og frivilligpris for VIBOs afdelinger og beboere

VIBOs Initiativpris på op til 50.000 kr. 

Hvem kan vinde prisen: Prisen går til en eller flere af VIBOs boligafdelinger, der inden for det seneste år har gennemført et projekt, der ligger ud over det sædvanlige, og som er har haft en positiv effekt i afdelingen og/eller er med til at fremme en positiv udvikling for nuværende eller kommende beboere. Hvem kan nominere en afdeling: Både beboere og ansatte kan nominere en afdeling, som de mener har gjort sig fortjent til initiativprisen. Hvornår uddeles prisen: Prisen uddeles årligt på VIBOs repræsentantskabsmøde, hvor den overrækkes til en repræsentant for den afdeling, der har vundet. Anvendelsen: Prisen udgør op til 50.000 kr., som kan anvendes til f.eks. en aktivitet for beboerne eller en ting til afdelingen. Dette besluttes af afdelingen på et fællesmøde. Formålet med prisen: Det er formålet at sætte fokus på de positive projekter, der gennemføres i VIBOs afdelinger og sørge for at andre afdelinger får kendskab til projekterne og kan bruge dem til inspiration. Beslutningsprocessen: På baggrund af begrundelserne i ansøgningsskemaerne udarbejder Uddannelse og Boligsocialt Udvalg en indstilling til VIBOs organisationsbestyrelse, hvor de peger på en eller flere af de afdelinger, der er nomineret til initiativprisen. VIBOs organisationsbestyrelse træffer herefter den endelige afgørelse om, hvem der skal vinde prisen. Klik her! for at downloade skema til at nominere en afdeling