Initiativ- og Frivilligpris for VIBOs afdelinger og beboere 2022

Gå allerede nu i tænkeboks over, hvem du vil nominere til Initiativ- og Frivillighedspriserne i VIBO

VIBOs Initiativ- og Frivilligpris er to priser, der uddeles årligt på VIBOs repræsentantskabsmøde.

Initiativprisen på op til 50.000 kroner går til en eller flere af VIBOs boligafdelinger, der inden for det seneste år har gennemført et projekt lidt ud over det sædvanlige, og som har haft en positiv effekt i afdelingen og og derigennem er med til at fremme en positiv udvikling for nuværende eller kommende beboere.

Læs mere om Initiativprisen

Frivilligprisen på op til 5.000 kroner går til en eller flere af VIBOs beboere, der inden for det seneste år enten har gennemført en positiv aktivitet eller har udført løbende frivilligt arbejde i sin afdeling til glæde for enten en gruppe af beboere eller den samlede afdeling.

Læs mere om Frivilligprisen

Sådan nominerer du

Efter sommerferien opdaterer vi ansøgningsskemaerne og sender mere information om, hvordan du nominerer.

Men vi opfordrer allerede nu til at stikke hovederne sammen med naboerne og skrive sig bag øret, hvem der fortjener en nominering.

God sommer.