Vennemindevej II på Østerbro. Tæt på shopping og grønne områder.

Velfungerende boligafdeling med fokus på kvalitet.

Afdeling 118 - Vennemindevej II på Østerbro

Vennemindevej II er en mindre boligafdeling med 35 boliger. Bebyggelsen gør meget ud af at sikre den bedste kvalitet inden for de givne rammer, hvilket også betyder den lavest mulige husleje.

Ejendommen består af 2-5 værelseslejligheder og ligger på hjørnet af Vennemindevej og Nygårdsvej. Inde bag de røde mure finder man et af Østerbros mest imponerende gårdmiljøer med træer til femte sals højde og små ”bjerge”, som børnene bruger som kælkebakker om vinteren. Indenfor har lejerne adgang til hver deres altan, nyere køkkener samt nyrenoverede badeværelser. Vinduerne er også skiftet inden for de seneste år.

Uden for hoveddøren findes der et hav af indkøbsmuligheder, herunder Østerbrogade med sine mange spændende butikker. Rekreative tilbud findes der også masser af, bl.a. Fælledparken og Kildevældsparken. Og så ligger Svanemøllestranden kun 10 minutter væk på cykel.