Om VIBO (præsentation)

 

Moderne boliger af høj kvalitet
til en konkurrencedygtig pris
 
 
 
 
Ønsker du en moderne og billig bolig – i et etagebyggeri - eller i et rækkehus med en lille have? Så er VIBO måske noget for dig!
 
Vi er et mindre boligselskab med godt 100 ansatte som administrerer ca. 6.000 boliger. Hovedparten af vores boliger ligger i København – Frederiksberg – Rødovre – Tårnby – Fredensborg og i Høje-Taastrup. Vi administrerer også ældreboliger for kommuner.
 
VIBO kan tilbyde lejligheder fra 1 værelse til 5 værelser. Det er lejligheder med bad, el-komfur, køleskab, fælles vaskeri, tv-antenne, telefonstik m.v. Vi gør meget ud af at gøre omgivelserne så pæne som muligt. I langt de fleste boligområder er der grønne fæl­les­arealer, legepladser og gode parkeringsmuligheder. I nogle byggerier er der også fælles møderum med køkken. Der eksisterer et utal af beboerfritidsklubber, som er åbne for enhver, der har tid og lyst.
 
I en tid, hvor boligselskaber og boligadministrationer slutter sig sammen i store admi­ni­strative enheder, har VIBO valgt at fortsætte med at være en mindre boligforening. Vi lægger vægt på nærheden til vore beboere. Vi ønsker at undgå bureaukrati. Vi vil være dus med vore beboere.
 
VIBO blev stiftet i 1974, så vi er både en ung boligadministration og en erfaren spiller på markedet med mere end 30 års erfaring i at administrere boliger. Vi har mange moderne boliger og er meget omkost­ningsbevidste. Som admini­stra­tion sætter vi en ære i at være blandt de billigste, samtidig med at lejerne ikke føler, at de mangler noget.
 
Med VIBOs værdigrundlag forsøger vi at leve op til krav, som moderne mennesker stiller, når de bor til leje. Vi lægger vægt på kvalitet, på nærhed og på tryghed. Vi er en rummelig boligorganisation, hvor der er plads til alle. Som moderne boligorganisation ønsker vi at kunne leve op til beboernes krav om at kunne skabe både individuelle og fælles løsninger.
 
Som beboer i VIBO har du store muligheder for at påvirke, hvad der foregår i boligfore­ningen. Vi har et velorganiseret beboerdemokrati, men det er selvfølgelig op til dig, om du vil deltage i det eller ej.