» Skabelon til beboerforslag ved afdelingsmødet

Få hjælp til at stille gode forslag til afdelingsmødet.

Fra slutningen af december 2019 og frem til slutningen af marts 2020 gennemføres der afdelingsmøder i alle VIBOs afdelinger. Her skal der blandt andet tages stilling til, hvem der skal sidde i afdelingsbestyrelsen, hvad man skal bruge afdelingens penge til de næste mange år, og i mange afdelinger tages der også stilling til gode forslag, som engagerede beboere har indsendt.

Som beboer i VIBO har du mulighed for at præge udviklingen i din afdeling både i forhold til aktiviteter, der skal gennemføres, men også i forhold til, hvordan vi bor sammen og de ting, der er reguleret i jeres husorden og vedligeholdelsesreglement.

 

 

 

 Hvis du ønsker at stille forslag til afdelingsmødet, er der en del formkrav, der skal være opfyldt. Desværre må flere forslag afvises, fordi de af den ene eller anden grund ikke lever op til kravene. VIBO har derfor udarbejdet en skabelon til, hvordan du formulerer dit forslag korrekt.

Du kan downloade skabelonen her - Klik her!

Som et supplement til skabelonen har du også mulighed for at få hjælp af administrationen til formulering og udarbejdelse af dit forslag. Ønsker du hjælp, skriver du dit forslag i skabelonen og sender det til VIBOs driftsafdeling på: driftsafdelingen@vibo.dk senest 4 uger før mødet. Vi vil derefter kontakte dig med henblik på i fællesskab at udforme et forslag, der kan tages stilling til på afdelingsmødet.