Samarbejdsaftale med YouSee

Som mange sikkert har set, så har YouSee opsagt det eksisterende samarbejde med Discovery Networks fra årsskiftet. Hvad det helt præcist betyder ved ingen rigtigt endnu. Der kan stadig nå at blive indgået en ny aftale, men det vil kun tiden vise. Skulle alt mislykkedes, så betyder det at man fra 1. januar ikke længere vil kunne se kanaler som. Kanal 4, 5 ,6,9 ID, Discovery, TLC med flere. YouSee siger de eventuelt vil lægge dem over i Bland Selv løsningen, hvor Discovery Networks meddeler, at det aldrig bliver aktuelt. Hvad betyder det for os beboere i Vibeengen? TV er jo en individuel vurdering fra den enkelte beboer. Som udgangspunkt, så bliver vi alle opkrævet for grundpakken via vores husleje, og så vælger den enkelte beboere selv derfra og indgår yderligere aftale om individuelle behov med YouSee. Det står alle helt frit for at fortsætte med den løsning. Ønsker man ikke at være en del at YouSee og ikke længere blive opkrævet for Grundpakken, så kontakter man Vibo på tlf: 3342000 og fortæller man gerne vil opsige sin aftale om Grundpakken. Hvad man har af yderligere aftaler med YouSee er et anliggende mellem beboer og YouSee. Hvad så på kollektiv vis? Afdelingsbestyrelsen vil nu undersøge markedet og se på alternativer til YouSee. Når dette er undersøgt, vil det blive fremlagt beboerne på et møde, hvor det så eventuelt skal besluttes om vi skal skifte YouSee ud med anden udbyder. Dette arbejde pågår og vi indkalder når vi har noget konkret at fremlægge. Skulle i have spørgsmål er i meget velkommen til at skrive på mail: bestyrelsen@vibo.dk. Med venlig hilsen Afdelingsbestyrelsen Vibeengen